Databasen består primært af en samling citater (udsagn, tanker) fra specifikt nævnte personer. Derudover indeholder den forskellige oplysninger om citaternes oprindelse, såsom historien hvor citatet findes, første udgivelse, det (unikke) nummer på den tilhørende tegning samt dateringen.

Citaterne er udelukkende gengivelser af dialoger (eller monologer). Det særlige ved Bommel-historierne sammenlignet med næsten enhver anden form for prosa er den store mængde dialog. Fra flere stikprøver viste det sig, at ofte mere end halvdelen af den samlede tekst består af dialoger. En særlig faktor, der bidrager til denne store mængde dialog, er den hyppige brug af udeladelsestegnet (…).

Det, der ofte udelades, er sætninger som “sagde han,” “råbte hr. Bommel,” “sukkede borgmesteren” osv. Toonder bruger dog ofte en snedig teknik, der tydeligt viser, hvad en person tænker, eller hvad der befinder sig mellem tanke og tale: “tænkte han,” “spurgte han sig selv,” “mumlede han,” “talte han til sig selv,” “hviskede han” – der findes utallige varianter af denne glidende skala af hørbarhed. Det interessante er, at disse tanker stadig får form af monologer og dermed talesprog. På denne måde kan en person, der går alene gennem en skov, stadig producere en betydelig mængde dialog eller talesprog.

Denne direkte metode er også langt mere troværdig og levende end den konventionelle prosa, hvor en (alvidende) forfatter forsøger at gengive, hvad en person tænker, i skriftsprog. Det virker som om, Toonder identificerer sig med den ensomme skikkelse i skoven.

Jeg har også indtryk af, at disse indre monologer kun optræder hos visse figurer og aldrig hos andre. Det sker ofte med Bommel, men jeg har aldrig systematisk undersøgt det. Jeg tror, at databasen kan være et nyttigt værktøj til sådan en undersøgelse.

En anden karakteristik sammenlignet med anden prosa er, at de samme personer ofte optræder i mange historier.

Alt dette gør det muligt at organisere tekstsamlingen i en struktur, der gør sortering og søgning mulig. Det er for eksempel nemt at samle og rangordne alle udsagn fra Dorknoper i kronologisk rækkefølge. Dette kan give brugeren indsigt i Dorknopers sprogbrug, hans udvikling eller Sickbocks motiver eller manipulationerne fra den ikke-valgte borgmester (leder af politiet, står over byrådet – en meget hollandsk idé).

I databasen findes intet af teksten uden for dialogerne. Desværre kan jeg ikke finde en dækkende betegnelse for denne del af teksten. Først da jeg indså, at hele fortællingens tekst – det ikke-dialogiske – kunne sammenlignes med teater eller måske endnu bedre: tv-serier, opstod termen “instruktionsbeskrivelser” naturligt.